Derfor bør du lave hovedbundsmassage

Hovedbundsmassage

Du elsker sikkert den hovedbundsmassage, som du plejer at få ved frisøren.

Men masserer du selv din hovedbund indimellem?

Det glemmer mange af os nok, men det kan faktisk gøre rigtigt mange gode ting for dig og din hud!

Læs her, HVORFOR du bør lave hovedbundsmassage.

3 geniale ting ved hovedbundsmassage

Nummer 1: Hovedbundsmassage reducerer stress og løfter dit humør

Ja huden i din hovedbund er faktisk den hud, der er tættest på din hjerne. Derfor er det også her, at du oftest vil kunne se og føle, at du er stresset. Måske får du ondt i hovedet eller måske begynder du endda at tabe håret. Hovedbundsmassage vil hjælpe dig til at afstresse og afspænde straks. 

Nummer 2: Hovedbundsmassage reducerer linjer og giver dig et bedre udtryk

Ved at reducere stress og afspænde dit hoved ved hjælp af hovedbundsmassage, vil du også kunne reducere linjer. Det giver dig et mildere og mere afslappet udtryk. Stress vil nemlig vise sig i dit ansigt ved, at du spænder og danner linjer. Samtidigt kan det få dig til at se vred, sur eller bekymret ud. Masser istedet din hovedbund med hovedbundsmassage.

Nummer 3: Hovedbundsmassage stimulerer din hårvækst

Ja når vi masserer hovedbunden så øger vi blodcirkulationen, hvilket stimulerer vores hårvækst. Det hjælper også, hvis du er begyndt at tabe dit hår som følge af stress. Samtidigt hjælper det også til at fjerne døde hudceller fra din hovedbund.

Du vil i gang nu ikke?

Så læs videre om hvordan du gør.... 

Lær at lave hovedbundsmassage

Der er flere måder, men her får du af mine metoder til hovedbundsmassage.

  1. Placer dine to pegefingre på toppen af dit hoved oven på hinanden og pres let ned med det bløde af fingerspidserne. Tag tre dybe vejrtrækninger imens.

  2. Flet dine hænder og placer dem på toppen af dit hoved. Lav et fast tryk ned og masser nu med dine hænder fra side til side. 10 gange til begge sider. Lav herefter 10 skub bagud.

  3. Tag dine fingre og lad dem glide igennem dit hår mens du stimulerer din hovedbund med fingerspidserne fra dine tindinger og til toppen af dit hoved. Gentag 6-10 gange

  4. Tag nu dine fingre og før dem igennem håret på samme måde fra din hals bag ørerne og op til toppen af dit hoved.

Hjælpemidler til hovedbundsmassage

Hovedbundsmassage hjælpemiddel

Hovedbundsmassage er skønt og nemt, for du skal blot bruge dine fingre. Alligevel kan jeg også anbefale at bruge redskaber til at stimulere din hovedbund. Fx. en med massagearme og runde kugler i spidserne. Eller den i metal med de lange arme. De er også rigtigt skønne af bruge.

Jeg håber du blev inspireret til at komme igang med hovedbundsmassage.

Forrige
Forrige

Betydning af dine smilerynker og andre rynker

Næste
Næste

21 tegn på, at du bør begynde at træne dit ansigt