Ansigtsyoga for munden - 3 øvelser til mundvige og smil

Nedadvendte mundvige kan få ansigtet til at se mere træt, alvorligt eller ked af det ud - også selvom du slet ikke føler dig sådan. Nogle kalder det en "sur mund". Med målrettet ansigtsyoga for munden kan du arbejde aktivt med musklerne, spændingerne og de vaner, der påvirker området omkring mundvigene.

Det handler ikke om at ændre dit ansigt, men om at styrke og afspænde det, så dit naturlige smil får bedre plads.

Hvad kan ansigtsyoga gøre for munden?

Området omkring munden er i bevægelse hele dagen, når du taler, spiser og viser følelser. Muskelspændinger, gentagne ansigtsvaner og den naturlige aldring kan med tiden påvirke mundvigene, læberne og huden omkring munden.

Ansigtsyoga kan ikke stoppe den naturlige aldring, men du kan bruge øvelserne til at styrke kinderne, afspænde området og arbejde bevidst med aldringstegn omkring munden. Mange oplever, at munden føles mere afslappet, og at ansigtet får et friskere og mere åbent udtryk.

4 måder at arbejde med mundvige og smil

  1. Akupressur: Afspænd og balancer området med tryk på udvalgte punkter.

  2. Muskeltræning: Styrk kindmusklerne, som er med til at støtte og løfte dit smil.

  3. Massage: Brug blid massage til at løsne spændinger og skabe mere bevægelse omkring munden.

  4. Ansigtsvaner: Læg mærke til, hvordan du holder munden, når du taler, koncentrerer dig eller slapper af.

Daglige vaner kan påvirke dine mundvige

Prøv at opdage, om du automatisk trækker mundvigene nedad eller spænder i læber og kæbe. Det kan ske, når du arbejder, ser på en skærm eller er koncentreret. Når en bevægelse gentages mange gange, kan den blive en fast ansigtsvane.

Du behøver ikke gå rundt med et stort smil hele dagen. Det vigtigste er, at du bliver bevidst om unødvendige spændinger og øver dig i at lade området omkring munden være mere afslappet.

Hvor ofte skal du lave ansigtsyoga for munden?

Korte, regelmæssige træninger gør den største forskel. Du kan lave øvelserne dagligt eller flere gange om ugen og gerne kombinere dem med massage og afspænding.

Fra min egen undervisning oplever jeg, at mange begynder at lægge mærke til de første tegn på mere fylde, løft eller opstramning efter cirka 4-6 ugers regelmæssig træning. Resultaterne er individuelle og afhænger blandt andet af udgangspunkt, teknik og hvor konsekvent du træner.

Vil du arbejde videre med hele ansigtet, kan du se alle mine onlinekurser i ansigtsyoga her.

3 ansigtsyogaøvelser til munden

I videoen viser jeg tre enkle øvelser, der kombinerer akupressur, muskeltræning og massage. De er gode at begynde med, hvis du gerne vil arbejde med nedadvendte mundvige og give smilet et naturligt løft.

PRØV ANSIGTSYOGA

Har du lyst til at prøve selv?

Start med mit gratis 3-dages minikursus. Du får tre enkle øvelser og oplever min måde at undervise på - hjemme hos dig selv.

Start gratis Se alle onlinekurser
Forrige
Forrige

Tunge øjenlåg - øvelse, årsager og gode råd

Næste
Næste

Hjemmelavet ansigtsscrub - mild opskrift med 3 ingredienser